Influenzavaccination af risikogrupper pr. 1. oktober 2021

Vi holder åbent for influenzavaccination for ALLE voksne på følgende dage.

  • Mandag den 25. oktober kl. 8 - 9
  • Onsdag den 27. oktober kl. 16 - 17:30

Er man ikke blandt dem der er berettiget til gratis influenzavaccination koster vaccinen 200 kr. og denne kan købes her i klinikken fra mandag den 25. oktober. Vi har indtil videre mange vacciner på lager.

Man kan møde op i ovenstående tidsrum uden tidsbestilling. Kør blot dit fysiske sygesikringsbevis igennem kortskanneren og man vil blive kaldt ind efter tur. Selvom der måske er flere der venter, går det som regel hurtigt med at vaccinere.

Kan kan også booke en tid til vaccination, hvis man foretrækker et andet tidspunkt end ovenstående.

Nedenfor er sundhedsstyrelsens information om influenzavaccination og information om hvem der anbefales vaccinen.

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle. Influenza er hyppigst i vintersæsonen. For nogle kan sygdommen være særligt alvorlig og udvikle sig livstruende. Fra 1. oktober kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale og børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.

For yderligere information om de forskellige grupper der anbefales vaccination mod influenza klik da her for mere information.